Bandklubben
Nyheder
Bandklubben er GRATIS i 2022
21.02.2022
En stor bevilling fra Kulturministeriet gør det muligt at tilbyde gratis undervisning til alle elever i Bandklubben i 2022.
Læs mere her: https://gaffa.dk/nyhed/154819/nyt-musikalsk-projekt-for-midtjyske-born-og-unge-far-milliontilskud-af-kulturministeriet
Hvis du gerne vil blive elev i Bandklubben, kan du læse mere under "Tilmelding"
Koncert på Scene 7
11.11.2021
Billeder fra Bandklubbens koncert på Scene 7 torsdag den 11. november 2021
Koncert på Scene 7
11.11.2021
Torsdag den 11. november 2021 afholder Bandklubben en lille koncert-forsmag på noget af det materiale, der er blevet arbejdet på i løbet af efteråret. Alle er velkomne og der er fri entré. Døre 17:00 og koncert 17:30.
Billeder fra Bandklubbens Bandcamp 2021
08.08.2021
For 17 børn og unges vedkommende sluttede sommerferien 2021 med en 3-dages Bandcamp i vores rammer på Musikskolen. Fantastiske dage med god musik, bordfodboldturnering, koncert, masser af kage og fællesspisning for elever og forældre. Vi gør det igen næste år, men indtil da må I nyde en række billeder fra dagene.
Billeder fra Bandklubbens Sommerfestival 2021
27.06.2021
Nyd en række billeder fra Bandklubbens Sommerfestival 2021, som blev afholdt på den smukkeste sommerdag i gården foran Musikskolen. Vi glæder os til den næste koncert i Bandklubben. :)
Fotograf: Jesper Blæsbjerg Sørensen

Bandklubbens Sommerfestival 2021
21.06.2021
Glæd jer til en eftermiddag fyldt med sprit-ny original musik fra unge bands i Herning, når Bandklubben holder sommerfestival den 27. juni klokken 14:00. Programmet er sammensat af fire unge bands fra Bandklubben, to bands fra musikskolens talentlinje og to bands fra lokalmiljøet:
Music Gangsters
The Music Avengers
Relund Kvartet
Roots Of Hunger
Lovemongers
Young Times
The Vibez
Lights Of Tomorrow
Hvert band spiller en kort koncert på 1-2 numre.
Entré: GRATIS Lokation: Hvis vejret tillader det, afholdes festivalen i gården rundt om musikskolen. Medbring gerne egne tæpper/puder og evt. kaffe, snacks m.m. Hvis vejret er imod os, rykker festivalen indenfor og nærmere information ift. corona-retningslinjer følger...
Forsmag på Bandklubben
26.04.2021
Som nuværende elev på Musikskolen har du mulighed for at få en forsmag på klubben, når vi starter de første bands i maj. Det har været en lang og sej nedlukning, og vi tror, det er vigtigere end nogensinde med en oplevelse, der har fællesskabet i fokus. Derfor tilbyder vi, at man kan deltage GRATIS i Bandklubben i maj og juni 2021.
Du kan læse meget mere om Bandklubben her på siden og forhåndstilmelde dig via Elev i Bandklubben.
Vi glæder os til at se dig!
Mvh. Theo, Thomas, Frej og Nikolaj