Skip to the content

Mens vi venter...

Musikskolen er stadig lukket for fysisk undervisning, men bag den lukkede facade summer det af både online-undervisning, kreativitet og forberedelser til hverdagens forhåbentlig snarlige tilbagevenden.

Vi ved endnu ikke, hvornår vi får lov at starte fysisk undervisning op igen, men vi er i fuld gang med at gøre lokalerne sikre og klar til at imødekomme krav fra sundhedsmyndighederne.

Lige nu bliver der hængt dispensere til håndsprit op i alle lokaler, og vi kigger på adgangsforhold, afstande mellem elever og lærere - og afskærmning hvor det er nødvendigt.

På kontoret er lyset slukket, men hele administrationen er oppe i gear fra hjemmekontorerne. Så ring eller skriv endelig til os – vi svarer inden for normal kontortid.