Spil saxofon hos Torben Jensen

 

Herning Musikskole er stolte over at kunne præsentere vores nye saxofonlærer. 

Torben Jensen har mere end 25 års undervisningserfaring på næsten alle tænkelige niveauer. Udover at undervise på Herning Musikskole er Torben lektor ved Det Jyske Musikkonservatorium og en aktiv musiker med talrige koncerter i forskellige konstellationer. Torben siger:

”Når jeg underviser i saxofon, handler det meget om at skabe en personlig relation. Det handler om tillid og tryghed, samtidig med at man som lærer er en rollemodel. Og så det vigtigste: at få spillet rigtig meget god musik.”

Hvis du har lyst til at spille saxofon, så har du chancen for at møde Torben til en snak, og hvis du ikke har spillet før, er der mulighed for at prøve en saxofon.

Det koster ikke noget, og du kan bare dukke op, og du må godt tage en ven med.

Det er på Musikskolen, Nørregade 7C, fredag den 16. november kl.17.00-18.45.

 

Tilbage