Skip to the content
Om undervisningen

Musikskolen har en bred vifte af undervisningstilbud lige fra baby rytmik og børnehold til soloundervisning, samt til kor- og orkestre.

Vi kan tilbyde undervisning på alle niveauer og gøre musikkens unikke univers tilgængeligt for alle.

Når du går til undervisning, vil du få hjælp til, hvordan man øver sig bedst muligt og hvordan du kan udvikle dit talent i et fællesskab med andre.

Klik rundt og henvend dig gerne til kontoret for yderligere oplysninger.

Klaver

Klaveret er kendt af de fleste og bliver brugt i mange forskellige sammenhænge – både som soloinstrument og i orkestre. Klaveret kan være akustisk (”almindeligt”) eller elektrisk (el-klaver)
For at få det fulde udbytte af undervisningen er det nødvendigt, at eleven har et velfungerende klaver til rådighed. Musikskolens lærere er behjælpelige med vejledning ved køb/leje. Musikskolen udlejer ikke klaverer.

Alder: Fra 7 år og opefter
Undervisningsform: Begynderundervisningen foregår enten på hold a 2 elever eller som soloundervisning.
Undervisningens indhold: Grundlæggende klaverteknik, gehørspil, noder, akkorder, improvisation, sammenspil - 4-hændigt eller sammen med et andet instrument. Forskellige genrer (pop, jazz, klassisk osv)
”Øvelse gør mester” For klavereleven, som for alle andre musikskoleelever, gælder det, at øvning derhjemme er altafgørende for udbyttet af undervisningen. Det er derfor vigtigt, at eleven fra start får øvningen indlagt i hverdagen.
Koncerter: Eleven vil i løbet af skoleåret få mulighed for at spille til en koncert.
Niveau: Musikskolen tilbyder undervisning på alle niveauer – fra begynderundervisning til forberedende undervisning med henblik på uddannelse indenfor musik.

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld: