Skip to the content
Om undervisningen

Musikskolen har en bred vifte af undervisningstilbud lige fra baby rytmik og børnehold til soloundervisning, samt til kor- og orkestre.

Vi kan tilbyde undervisning på alle niveauer og gøre musikkens unikke univers tilgængeligt for alle.

Når du går til undervisning, vil du få hjælp til, hvordan man øver sig bedst muligt og hvordan du kan udvikle dit talent i et fællesskab med andre.

Klik rundt og henvend dig gerne til kontoret for yderligere oplysninger.

0-1 år/Babyrytmik (8 ugers forløb)

BabyRytmik 4-12 mdr.
 
Giv dit barn en musikalsk start på livet og stimuler det sprogligt, motorisk og socialt ved hjælp af sang, fagter, bevægelse, lydlege med rasleæg m.m. til babyrytmik.
 
Når man synger og danser med sit barn, skabes et unikt samvær mellem mor/far og barn, hvor nærvær, kontakt, musik og sang er i centrum. 
Forskningen tyder på, at starter man tidligt med at dyrke musik med sit barn, får barnet hurtigere sprog, får lettere ved at lære, og klarer sig bedre socialt end jævnaldrende, der ikke er blevet stimuleret musikalsk.
 
Alle kan være med til babyrytmik og gennem både kendte og nye sange får deltagerne ideer til, hvordan musikken kan blive en del af hverdagen – i bilen, på puslebordet, på legepladsen, til sovetid osv.
 
Af hensyn til pladsen og balancen mellem børn og voksne i rummet, kan der kun deltage én voksen pr. barn.
 
Hold 1: 4-7 mdr. Torsdag kl. 12.30-13.15
Hold 2: 8-12 mdr. Torsdag kl. 13.30-14.15
Pris: 343 kr. (8 undervisningsgange)

EFTERÅR 2020
Begge hold kører i perioden den 20. august - 8. oktober 2020
- og igen i perioden 22. oktober - 10. december 2020

FORÅR 2021
Begge hold kører i perioden den 21. januar - 18. marts 2021
- og igen i perioden 8. april - 3. juni 2021

NB. HUSK AT TILMELDE DIT BARN SOM ELEV - og dig selv som værge/betaler.
Man kan tilmelde sig alle hold allerede nu - man skal blot skrive perioden i kommentarfeltet.

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld: