Skip to main content Skip to footer

Tværfløjteundervisning

Herning Musikskole

Tværfløjteundervisning på Herning Musikskole


På Herning Musikskole kan du få undervisning i tværfløjte på alle niveauer - lige fra begynderniveau til det konservatorieforberedende niveau. Vi tager udgangspunkt i hver enkelt elevs niveau og ambitioner. Du tilmelder dig længere nede her på siden.
 
Du kan få undervisning i tværfløjte, fra du går i 3. klasse (ca. 10 år gammel). Hvis du er begynder og aldrig har prøvet at spille tværfløjte før, kan du få undervisningen enten alene eller på små hold med andre nybegyndere.

Hvis du er yngre end 10 år, kan du godt starte alligevel - så får du bare en lidt mindre fløjte, som er nemmere at spille på, og når du er vokset lidt mere, kan du få en rigtig tværfløjte at spille på.


Start: fra 7 år og opefter
Hvornår: tirsdage, onsdage og torsdage - kontakt kontoret for yderligere oplysninger
Hvor: Herning Musikskole, Nørregade 7 C samt decentralt - se adresseliste ved tilmelding
Antal gange: undervisning ugentligt - du kan tilmelde dig hele året
Instrumentleje: kr. 650 pr. år
 

MANDAGE
TIRSDAGE
  • Herning Musikskole
  • Tjørring Skole
ONSDAGE
  • Herning Musikskole
  • Lindbjergskolen
TORSDAGE
  • Kibæk Musikskole
  • Skarrild Skole
FREDAGE

OBS: Undervisningstid og -sted med forbehold for ændringer

 
Pris: 
  • Eneundervisning u. 25 år (20 min.): kr. 4.194 pr. år ekskl. årsgebyr (betales i 4 rater)

Se alle vores priser her
 

Tværfløjten som instrument


Tværfløjten er et blæseinstrument, som med lys og klar klang kan spille én tone ad gangen. Den er hører faktisk til træblæserfamilien, men i dag er den oftest lavet af metal. Tværfløjten har et meget karakteristisk udseende, fordi den er “sideblæst”, hvilket betyder, at hullet, som man skal blæse ind i, sidder på siden af fløjten. Det betyder, at du skal holde fløjten horisontalt, når du spiller på den.

I undervisningen vil vi arbejde med forskellige musikalske genrer såsom klassisk, rock, pop, folkemusik og den danske sangskat, og du vil komme til at lære at læse noder og rytmer. Det kræver desuden en hel del luft at få lyd ud af fløjten, så bare rolig: vi kommer også til at arbejde med blæseteknik.

Der er mange muligheder for at spille sammen med andre instrumenter i både duoer, mindre grupper og i orkestre, hvor tværfløjten ofte er den melodibærende stemme pga. sin meget smukke, lyse klang. Herning Musikskole har sine egne orkestre, og når din lærer vurderer, at du er klar, kan du endda starte i et af orkestrene. Og bare rolig - i både din egen lærer og orkesterlærerne skal nok hjælpe dig rigtig godt i gang med at spille sammen med de andre elever.
 
Holdundervisning på Lindbjergskolen og Lind Skole
Bor du i Hammerum eller i Lind? Så kan du som noget helt særligt gå til tværfløjte ude på din skole. Du får undervisning på hold sammen med en eller to af dine kammerater, og her kan I sammen lære både af hinanden og af jeres tværfløjtelærer.
Du skal tilmelde dig alene, og så sørger din tværfløjtelærer for, at du kommer på hold med en anden elev. Hvis I er begyndere, kan I spille to elever sammen i 30 min. eller tre elever sammen i 45 min. Hvis I har prøvet at spille tværfløjte før, så kan I spille to elever sammen i 30 min.
 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til kontoret, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.
 

Telefon: 9712 9811
Åbningstider: man.-tors. kl. 10.00-15.00



Lærere

  • Jane Wind-Hansen