Skip to main content Skip to footer

Undervisning i sang og klaver

Herning Musikskole

Undervisning i sang og klaver på Herning Musikskole


Vil du gerne lære at spille til det, du synger? Eller lære at synge til det, du spiller? Så er det her faget for dig. Det er en fordel, hvis du kan spille lidt klaver i forvejen, men ikke et krav.

 
Start: fra ca. 13 år og opefter
Hvornår: mandage, onsdage og torsdage - kontakt kontoret for yderligere oplysninger
Hvor: Herning Musikskole, Nørregade 7C
Antal gange: undervisning ugentligt - du kan tilmelde dig hele året
Instrumentleje: det er desværre ikke muligt at leje et klaver på musikskolen


MANDAGE
  • Herning Musikskole
TIRSDAGE
ONSDAGE
  • Herning Musikskole
TORSDAGE
  • Herning Musikskole
FREDAGE

OBS: Undervisningstid og -sted med forbehold for ændringer

 
Pris:
  • Eneundervisning u. 25 år (30 min.): kr. 6.292 pr. år ekskl. årsgebyr (betales i 4 rater)
 
Se alle vores priser og muligheder for undervisningstyper lige her

Mere om sang og klaver

Forestil dig, at du kan akkompagnere din egen sang og spille og synge lige det stykke musik, du har lyst til. Det kan du lære om her. I klaveret får du mulighed for at lægge både akkorder, rytme og basgang ind som underlag for din sang – så det bliver som at sidde med dit eget lille band. Det giver dig helt nye muligheder med din musik, både når du sidder alene, men også hvis du får lyst til at underholde dine venner og familie med din musik og sang.

I undervisningen vil der være fokus på både det sanglige og kropslige, og selvfølgelig på klaverspil. Derudover vil der være undervisning i teori, og hvordan du kan udtrykke en stemning i din sang og dit spil. Vi vil fokusere på det, du har mest brug for og i høj grad på det, du har mest lyst til, og som der er mest energi i for netop dig.

I undervisningen kommer du også til at bruge kroppen, da det er med til at understøtte stemmens klang og gøre den og dig mere fri i din sang. Vi vil arbejde motorisk og rytmisk med kroppen, så den ikke stivner og blokerer, men løser op og giver det bedste grundlag for og frihed til at få det udtryk frem i sangen, som du ønsker.

Klaverundervisningen kommer til at handle meget om akkorder og rytmer – der vil hjælpe udtrykket i sangen til at fremstå klarere, så sang og akkompagnement kommer til at virke som en enhed. Vi vil også komme ind på  musikteori, der vil give dig den nødvendige forståelse for akkordopbygning, klange og harmonik, så du nemmere kan finde de rigtige akkorder til de sange, du vil synge.

 Vi vil især have fokus på den rytmiske sang, som man kender fra pop, rock, soul og de fleste andre musikgenrer, der spilles mest af i dag. Rytmisk sang er blevet udviklet parallelt med populærmusikken i løbet af det 20. århundrede og virker nok mere ligetil og umiddelbar end den klassiske sang. I rytmisk sang handler det ofte om at formidle et unikt udtryk, der, alt efter genren, har en mere eller mindre personlig og kropslig karakter.

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til kontoret, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.
 

Telefon: 9712 9811
Åbningstider: man.-tors. kl. 10.00-15.00



Lærere

  • Merete Gry Jacobsen