Skip to the content

Herning Musikskole er musikglæde med fokus på faglighed.


Vi giver børn og unge færdigheder og disciplin til selv at tilegne sig musikken via samarbejde og fællesskab.


Musik forpligter os til fællesskabet gennem ansvar, ligeværdighed og evnen til at lytte til andre.
Det er helt fundamentale kompetencer, som er med til at skabe og udvikle et helt menneske.

Det brede udvalg

Undervisning en masse

Se alle mulighederne for undervisning indenfor musikkens mangfoldige verden.

 

Soloundervisning

Hele omdrejningspunktet for undervisning på Herning Musikskole er den instrumentale undervisning - eller det vi kalder soloundervisning.

Måske har du allerede en idé om, hvilket instrument, du vil kaste dig over - ellers kan vi være med til at guide dig.

Soloundervisning er faktisk ikke mere 'solo', end at du kan modtage undervisning sammen med et par udvalgte venner og nyde det sociale aspekt samtidig med.

Holdundervisning

For de helt nyfødte og op til ca. 8 år tilbyder vi holdundervisning af forskellig karakter. Flere af holdene er bygget op som værksteder, hvor dit barn får mulighed for at prøve flere instrumenter af og bringe legen i spil.

Dette kan være en god måde at spore jer ind på en specialisering senere hen.

Holdene er fyldt med sjov og ballade, og barnet vil i høj grad føle sig som en del af noget fælles i processen.

Sang, kor og orkester

Har du lyst til at synge i kor, så er udbuddet også bredt - helt fra 9 år og til voksne.

Korene har forskellige musikalske afsæt, men fælles for dem alle er fokus på sang, bevægelse og musikglæde. Samarbejdet er altafgørende i korenes arrangementer - og hvad er bedre, end når der opstår fuld synergi mellem teknik, energi, fraseringer og udtryk?

Der er også flere muligheder for at få individuel sangundervisning.

  • Vi tilbyder alsidig musikundervisning for børn og unge fra 0-25 år (og faktisk også for voksne) – og dækker spændet fra nystartede, der leger musikken ind til total nørderi for soloinstrumenter. 

  • Vi dækker geografisk set det meste af Herning Kommune.

  • Vores dygtige undervisere er uddannede og professionelle. De evner at rumme alle musikalske niveauer og tør både udfordre og udvikle hver enkelt elev.

Det betyder rigtig meget for mig - ikke bare musikken - men i høj grad også de mennesker, jeg gør det med

Elev på musikskolen

Vi har altid tid til en snak

Er du nysgerrig efter at høre mere?

Vi har altid tid til en snak omkring mulighederne for jer - kontakt musikskolens kontor, der altid er opdateret på aktuelle hold, kor og orkestre - og ikke mindst muligheden for at få soloundervisning.

Det bedste ved at spille musik er, at jeg har friheden i det til at være mig selv

Elev på musikskolen

Tak et digitalt kig indenfor hos musikskolen

Er du nysgerrig efter at se mere?

Facebook er vores vindue ud i verden!

Her deler vi billeder fra både hverdag og fest. Hverdag værende den daglige undervisning - og fest, når det er tid til koncerter og optrædener rundt omkring. Der er også info om nye undervisningstilbud både centralt og lokalt - og ikke mindst nyt fra musikskolens kontor.

På mange måder er musikundervisning svarende til at gå til håndbold eller gymnastik

Vi øver os hver uge - og også gerne derhjemme, hvis det er muligt
Der er socialt fællesskab med andre elever
Vi spiller koncerter og optræder - både selv og sammen med vennerne

Vi har samlet nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet

Andre har spurgt os ...

Måske sidder du og brænder inde med spørgsmål eller forestillinger om livet for et barn eller ung på musikskole. Vi har samlet nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet fra forældre og børn, som måske kan hjælpe dig på vej til at blive klogere på dét at gå på musikskole.

 

Er det ikke dyrt at gå på musikskole?

Undervisningen betales i rater - og bindingsperioden er relativt åben. Vi vil anbefale, at du læser nærmere om vores priser og betalingsmodeller.

Soloundervisning i instrumenter er selvsagt dyrere, da det er 1:1-undervisning. Går I over i holdundervisning, orkester eller kor falder prisen. Det kunne være et godt sted at starte, hvis du gerne vil prøve musikundervisning af.

En anden mulighed omkring instrumentalundervisning er at modtage undervisning med én til flere venner, hvor I får undervisning samtidig. Hver elev får 15 minutter - er der tre elever på holdet, så er der eks. totalt 45 minutters undervisning. Prisen er den samme for den enkelt elev uagtet, om han/hun har 1, 2, 3 osv. venner med.

Er der også undervisning ude hos os?

Undervisning foregår både rundt på 13 forskellige skoler i Herning Kommune udover på musikskolen centralt beliggende i Herning. Der er derfor god mulighed for at sende dit barn afsted til undervisning lokalt - og dermed undgå at være afhængig af transport til og fra musikundervisning. Undervisningstidspunktet aftales langt henad vejen efter jeres ønsker og muligheder.

Er der ikke lang venteliste?

Nye elever kan tilmelde sig musikskolen året rundt. Der vil ofte være plads med det samme på musikskolens børnehold for 0-7-årige, hvorimod elever ofte må stå en tid på venteliste inden de f.eks. får en soloplads.

Har du sendt en tilmelding, er du automatisk skrevet på venteliste, og du vil modtage besked så snart musikskolen kan tilbyde dig en plads.

 

Forventes det, at mit barn kan spille i forvejen?

Nej, det forventer vi på ingen måde. Vi kan tilbyde undervisning på alle niveauer og gøre musikkens unikke univers tilgængeligt for alle. 

Er det ikke mest klassisk musik?

Nej, det er det ikke. Der er OGSÅ klassisk musik på programmet - men afsættet er i lige så høj grad det univers, som børnene og de unge befinder sig i i deres hverdag. Det kunne være med inspiration fra YouTube, TikTok, Spotify eller et af de andre medier, der er er med til at danne fundamentet for tidens musikbillede.

Vi har altid tid til en snak

Vi sidder klar ved telefonen

Vi har altid tid til en snak omkring mulighederne for jer - vi sidder klar ved telefonen mandag til torsdag fra kl. 10-15. Fang én af vores hjælpsomme sekretærer, så I kan få svar på jeres spørgsmål.