Skip to the content
Om undervisningen

Musikskolen har en bred vifte af undervisningstilbud lige fra baby rytmik og børnehold til soloundervisning, samt til kor- og orkestre.

Vi kan tilbyde undervisning på alle niveauer og gøre musikkens unikke univers tilgængeligt for alle.

Når du går til undervisning, vil du få hjælp til, hvordan man øver sig bedst muligt og hvordan du kan udvikle dit talent i et fællesskab med andre.

Klik rundt og henvend dig gerne til kontoret for yderligere oplysninger.

Saxofon

Soloundervisning (20 min.):
Saxofon er det mest udbredte blæseinstrument inden for rytmisk musik, det er et godt orkesterinstrument, og kan spille i mange forskellige stilarter, jazz pop rock latin m.v.
 
Saxofonen kan også bruges som et soloinstrument, det giver muligheden for at kunne udtrykke sig, og sætte prikken over en solo.
Der findes flere forskellige saxofoner her skal blot nævnes de mest brugte: Sopran, Alt, Tenor og Baryton.
Saxofonen bruges i forskellige orkestre, som f.eks.: Bigband, rock, pop, harmoniorkester og danseorkestre mv.
En del vælger altsaxofonen som begynderinstrument, den er let at håndtere og let at blæse på især for børn. Den kan lejes på musikskolen.
Saxofonen er en træblæser selvom den er bygget af messing/metal.
Der sidder et rørblad på mundstykket som er lavet af bambus. Det giver saxofonen dens  lyd/klang, og gør at den bliver i familie med træblæserne
 
Formål:
At lære eleven at håndtere sit instrument på korrekt måde, samle, rengøre og vedligeholde.
Vi starter med at kunne frembringe en tone på saxofonen, holde rigtigt på instrumentet, sætte halsremmen i den rigtige position, lære at presse med sine læber om rørbladet af bambus, og sætte sine fortænder korrekt på oversiden af mundstykket, lærer at trække vejret rigtigt, så den rigtige mængde luft kan få en tone frem. Nu kan eleven så begynde at spille på sin saxofon og lære at forstå, hvad musik er, og hvad det går ud på.
F.eks. hvad er: noder, rytmer, melodier og harmonier - og hvordan kan jeg tilegne mig disse færdigheder.
Det er så her at mesterlæren kommer ind med sin faglige viden og sin pædagogik, og sammen med eleven opbygger de musikalske færdigheder, der er nødvendige for at kunne spille musik.

Saxofon kan spilles fra ca. 7 år

Hold undervisning i Hammerum/Gjellerup
Tilmeld dig 15 min. undervisning - hvorefter der sammensættes hold med 2 elever sammen i 30 minutter pr. uge (begyndere/fortsættere) eller 3 elever i 45 minutter pr. uge (begyndere).

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld: