Sange med mødre
Hvad er Sange Med Mødre?
Sange med Mødre er et gratis korforløb for gravide/nye mødre, der oplever at graviditeten/det at være
mor kan være forbundet med svære følelser, nedtrykthed og uro.
I Sange Med Mødre mødes vi i grupper af 6-8 kvinder. Vi træder sammen ind i et trygt rum, hvor vi
bruger sangen og fællesskabet som et middel til bedre trivsel og velvære. Sangen kan være et
redskab til at sætte ord og lyd på følelser og stemninger – også når følelserne er store og svære.
Vi vil, derudover, arbejde med vejrtrækningsøvelser, som kan være en metode til at finde ro i en
hverdag, der kan være præget af uro og som på samme tid også kan være et middel til at komme
godt igennem en fødsel.
Du behøver ikke at have sunget før for at være med.
Forløb
Der er to forløb tilknyttet Sange med Mødre:
- Et før- og efterfødselshold, hvor du starter på holdet mens du er gravid og fortsætter i ugerne
efter din fødsel, sammen med din baby. - Et efterfødselshold, hvor du deltager sammen med din baby.
Hvem underviser?
Merete Gry Viborg er sangunderviser i gruppen.
Ved spørgsmål til selve undervisningen, kan Merete kontaktes på 20 67 23 66.
Merete har stor erfaring med at undervise i sang og musik, og forskellige former for meditation til at skabe bedre forbindelse til kroppen, og dermed bedre trivsel.
Hvor og hvornår?
Forløbet strækker sig over 12 mandage kl. 10.30-11.30 og foregår i lokale 1 på Herning Musikskole (som er let at finde - du skal bare gå efter to røde døre!)
Forløbet i efteråret for gravide (med termin omkring december/januar måned) har forventet opstart omkring 1. november 2024.
Forløbet i foråret for mødre (med børn i alderen ca. 3-9 måneder) har forventet opstart mandag den 10. marts og slutter mandag den 16. juni 2025.
Adresse
Nørregade 7C, 7400 Herning.
Du kan finde parkeringspladser foran Huset no7, ved Nørregade 9C eller ved DGI-huset.
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at ringe til Karina og Jette på musikskolens kontor på 97 12 98 11 eller på
mail til Karina på kt@herningmusikskole.dk