Skip to main content Skip to footer

Saxofonundervisning

Herning Musikskole

Undervisning i saxofon på Herning Musikskole


Saxofonen er et rigtig godt begynderinstrument, og allerede efter få måneders undervisning kan du begynde at spille sammen med andre elever.

Den er et af de mest udbredte blæseinstrumenter inden for rytmisk musik og fungerer godt både som solo- og orkesterinstrument indenfor mange forskellige stilarter som jazz, pop, rock, latin m.v.
Du kan starte med at spille saxofon, fra du er ca. 7 år gammel. Du kan enten spille alene sammen med din underviser, hvor du vil få undervisning fra 20 min. og opefter, eller du kan få undervisning på små hold med andre elever, hvor I deler en lektion på enten 30 (2 elever) eller 45 min. (3 elever).

 
Start: fra ca. 7 år og opefter
Hvornår: mandage, tirsdage og fredage - kontakt kontoret for yderligere oplysninger
Hvor: Herning Musikskole, Nørregade 7C
Antal gange: undervisning ugentligt - du kan tilmelde dig hele året
Instrumentleje: kr. 650 pr. år


MANDAGE
  • Herning Musikskole
TIRSDAGE
  • Herning Musikskole
  • Lindbjergskolen
ONSDAGE
TORSDAGE
FREDAGE
  • Herning Musikskole

OBS: Undervisningstid og -sted med forbehold for ændringer
 

Pris:
  • Eneundervisning u. 25 år (20 min.): kr. 4.194 pr. år ekskl. årsgebyr (betales i 4 rater)
 
Se alle vores priser og muligheder for undervisningstyper lige her
 

Mere om saxofonen

Selve instrumentet er udformet som et konisk rør med 20-23 tonehuller af forskellig størrelse. Hvert tonehul er forsynet med en klap, som musikeren kan åbne eller lukke hullet med og dermed ændre tonehøjden, så saxofonisten spiller én tone ad gangen.

Saxofonen hører til i træblæserfamilien og blev opfundet i 1846 af den belgiske opfinder Adolphe Sax, som den også er navngivet efter. Selvom det er en træblæser, er instrumentet som regel lavet i messing med læder påsat på indersiden af klapperne. Grunden til, at saxofonen hører til i træblæserfamilien, er det rørblad af bambus, der skal sættes i saxofonens mundstykke. Lyden dannes ved, at man blæser luft mod dette rørblad. Luftstrømmen får bladet til at vibrere, og via saxofonens mundstykke forplanter vibrationerne sig som svingninger i luften (lydbølger) i saxofonens indre. 

En musiker, der spiller saxofon, kaldes en saxofonist

Det er ret nem at få lyd og toner ud af en sax lige fra starten. Det tager dog noget tid og øvelse at opnå den bløde, fyldige og meget udtryksfulde klang, som instrumentet er kendt for. Men når man mestrer det, står døren åben ind til mange slags orkestre og musikgenrer.

En saxofon er god til til melodi- og solospil og i større orkestre med flere blæsere, som Bigband og harmoniorkestre, bidrager sax’en også til flerstemmige baggrundsharmonier. 

Saxofonen findes i flere forskellige størrelser, hvoraf de mest almindelige er disse 4:
  • sopransaxofon stemt i b (en stor sekund under midter-c), 
  • altsaxofon stemt i es (en stor sekst under midter-c), 
  • tenorsaxofon stemt i b (en oktav under sopransaxofonen)
  • barytonsaxofon, stemt i es (en oktav under altsaxofonen)
 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til kontoret, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

 
Telefon: 9712 9811
Åbningstider: man.-tors. kl. 10.00-15.00


Lærere

  • Tommy H Slot