Skip to main content Skip to footer

Sang og stemmetræning

Herning Musikskole og Kildebakkeskolen

Undervisning i sang og stemmetræning på Herning Musikskole


Alle kan synge, men vil du gerne lære, hvordan du bliver dygtigere til det? Og vil du samtidig gerne synge pop, rock, jazz og andre stilarter? Så meld dig til undervisning i sang og stemmetræning og lær, hvordan du bedst muligt bruger din stemme, hvad enten du er nybegynder eller har sunget i mange år.

Du får soloundervisning, hvor vi fokuserer på at træne din sangstemme og arbejde med din stemmes personlige udtryk.
Vil du gerne synge sammen med andre, har vi flere sammenspilshold og bands. Du kan også være med i  den rytmiske pige vokalgruppe RumKlang, der er for sangere i alderen 15-21 år.
Du kan starte til soloundervisning i sang og stemmetræning, når du er omkring 11 år og blive ved, lige så længe du har lyst.

 
Start: fra ca. 11 år og opefter - er du yngre, er du stadig velkommen til at kontakte os for at høre om mulighederne for at starte. På Kildebakkeskolen har du mulighed for at starte til sangundervisningen, allerede fra du er 6 år
Hvornår: mandage-torsdage* - kontakt kontoret for yderligere oplysninger
Hvor: Herning Musikskole, Nørregade 7C
Antal gange: undervisning ugentligt - du kan tilmelde dig hele året


MANDAGE
  • Herning Musikskole
TIRSDAGE
  • Kildebakkeskolen
ONSDAGE
  • Herning Musikskole
TORSDAGE
  • Herning Musikskole
FREDAGE

OBS: Undervisningstid og -sted med forbehold for ændringer

 
Pris:
  • Eneundervisning u. 25 år (25 min.): kr. 5.243,- pr. år ekskl. årsgebyr (betales i 4 rater)
 
Se alle vores priser og muligheder for undervisningstyper lige her

Mere om sang og stemmetræning

Når vi synger, bruger vi hele kroppen - den er stemmens 'motor'. Derfor er det vigtigt at have den rigtige kropsholdning og god støtte, så stemmen hjælpes bedst muligt på vej. Mavemuskler og vejrtrækning er meget vigtigt, når du skal lære at synge.

Det er altid bedst at varme stemmen op, inden man begynder at synge for fuld kraft. Når stemmebåndet er løsnet, bliver det mere afslappet og fleksibelt, og man kan derfor bedre kontrollere stemmen, ligesom man nemmere kan nå toner i yderkanten af stemmens spændvidde.
Opvarmning er også med til at forhindre skader, der i værste tilfælde kan føre til længere perioder uden mulighed for at synge. Der findes mange mere eller mindre fysiske opvarmningsøvelser fx lette skalagentagelser.

Vi har alle forskellige stemmer og forskellig lyd, fordi sangens klang dannes i mundhulen, som er hele stykket fra stemmebånd til mund og næseåbning - og alle mennesker er bygget forskelligt. Vi fokuserer derfor at finde frem til din egen frie stemme, hvor du med den rigtige træning og øvelse kan lære selv at styre, om din stemme fx skal lyde fyldig, blød eller forvrænget. Vælger du at arbejde med rytmisk sangteknik, er det også afgørende at lære mikrofonteknik, så du kan bruge den rigtigt alt efter sangens karakter.

Du kan i undervisningen lære, hvordan du udfolder dig, at få styr på din stemme, at få styr på nerver og meget mere.

Alt dette kan du lære hos os, og du får mulighed for at optræde til forskellige koncerter på musikskolen. Måske skal du også synge på din skole eller skal til en audition, så får du også hjælp til det.
 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til kontoret, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Telefon: 9712 9811
Åbningstider: man.-tors. kl. 10.00-15.00
 


Lærere

  • Merete Gry Jacobsen
  • Mette Marie J. Ørnstrup